Uvirkelige Landskaber

At kunne lave et landskab, der ikke findes nogen steder - det kan jeg godt lide.

De fleste af mine malerier er inspireret af den nordiske natur og landskaberne omkring Mariager Fjord - men de er genfortalt gennem sindets farver. Det er steder, der føles velkendte, men som kun eksisterer på lærredet. Det er en verden af uendelige horisonter, rå teksturer og lys, der forandrer sig alt efter øjet, der ser.